Knogleopbygning og Sinusløft på tandklinikken i Polen
Tandkroner, broer eller proteser, som sidder på tandimplantater, skal kunne modstå de samme kræfter, som naturlige tænder udsættes for ved spisning. Derfor er det vigtigt at knoglen i det område, hvor implantatet skal indsættes har nok tykkelse, højde og hårdhed. Ofte er dette desværre ikke tilfældet, og så kan det være nødvendigt at bygge op med ekstra kunstig knogle.
Manglende kæbeknogle
Mangler man knogle i kæberne er det oftest fordi at man ikke har haft tænder i det område igennem nogle år.
Mangler man en tand, så har kroppen ikke længere behov for at vedligeholde knoglen i området, og undersøgelser viser, at bredden af kæbebenet allerede ét år efter fjernelse af en tand er reduceret med 50%. Når så stor en del af knoglen er væk, kan det være svært at få tandimplantatet til at sidde ordentligt fast.
Derfor kan det blive nødvendigt at tilføje kunstig knogle materiale som efter noget tid bliver til naturlig knogle, så tandimplantatet kan tåle de store belastninger der kommer når man spiser.
Det er også tit nødvendigt at bruge kunstig knogle materiale, hvis man skal have et implantat lige efter en kindtand er fjernet, da hullet efter tanden er væk, ofte er væsentligt større end implantatet.
Ønsker man derfor en billigt tandimplantatbehandling i udlandet, er det en god ide ikke at vente for længe.
Sinusløft – Hvis man mangler knogle i overmunden
Et sinusløft også kaldt et bihuleløft er en mindre operation, hvor man udnytter bihulens store volumen til at skabe mere højde på knoglen i overkæben. Det sker under lokalbedøvelse så du ikke mærker noget.
Der laves et lille snit i gummen, hvorefter der åbnes ind til bihulen. Derefter kan der indsættes knoglemateriale. Er det nødvendigt for tandlægen at lave et sinusløft vil det nogle gange betyde at tandimplantatet ikke kan sættes i før nogle måneder senere.
Der er 2 former for sinusløft - lukket og åbent sinusløft.
”Lukket sinusløft” Er behovet for knogleopbygning ikke så stort, kan tandlægen lave et ”lukket sinusløft”. Dette er et mindre indgreb end det åbne sinusløft, og laves sammen med indsættelsen af selve tandimplantatet.
”Åbent sinusløft” hvis der er brug for en større knogleopbygning foretages et åbent sinusløft. Efter ca. 9 måneders healings periode kan der så isættes tandimplantater hvorpå man kan sætte tandbroer, kroner eller klik-proteser hvor der før ikke var tænder.
Prisen kommer an på hvor meget kunstig knogle materiale der skal bruges, og om der skal laves et åbent sinusløft, eller et lukket.