Hvad er Paradentose?
Parodontose (paradentose, de løse tænders sygdom) er en folkesygdom, som mange får på et eller andet tidspunkt.
Begyndende paradentose mærkes sjældent og kan ikke ses, men udvikler sig langsomt. Betændelsestilstanden medfører at den knogle, der omgiver tænderne, nedbrydes langsomt og tændernes støttevæv dermed forsvinder. En fremskreden paradentose medfører at tanden/tænderne løsnes, og man kan ende med at blive tandløs.
Paradentose er en voksen-sygdom og begynder typisk når man nærmer sig de 40 år.
I forbindelse med undersøgelse på tandklinikken i Polen, bliver der kontroleret om du skulle have paradontose.
Det starter med tandkødsbetændelse som opstår p.g.a. af bakterieophobninger i tandkødslommerne og på tænderne ved tandkødskanten, og som derefter kan føre til parodontose, hvis ikke tilstanden bliver behandlet i tide. Dybden af tandkødslommerne kan måles for at se hvor fremskreden en eventuel parodontose er. Bakterierne angriber tandens rodhindefibre og nedbryder langsomt vævet, der fæster tanden til kæbeknoglen. Dette medfører varigt tab af rodhindefibre, en dybere tandkødslomme, knogletab samt senere en løs tand. Jo mere alvorlig parodontosen er, jo dybere bliver tandkødslommerne og mere alvorligt knogletab.
Dette øger risikoen for at udvikle parodontose:
- Rygning
- Dårlig mundhygiejne
- Svækket immunforsvar
- Stress
- Er arveligt disponeret
- Sukkersyge (diabetes)
Hvad siger videnskaben om paradontose?
Der har i de senere år været stor videnskabelig interesse i sammenhængen mellem betændelse i munden, f.eks. paradontose – og øget risiko for alvorlige sygdomme som hjerte-kar-lidelser, diabetes, leddegigt, kræft og kronisk lungesygdom.
Ny forskning viser desuden at betændelse i munden har stor betydning for kroppens almindelige sundhedstilstand. Der er bl.a. fundet spor af bakterier fra mundhulen i både hjerteklapper, hovedkranspulsåren, hjerne, og gigtramte led og lunger, ligesom man kan drage paraleller mellem paradentose og f.eks. åreforkalkning og leddegigt.
Dette betyder at betændelsesbakterier fra munden kan brede sig rundt i kroppen og være årsag til, eller forværre alvorlig sygdom.
Hvad angår diabetes, er det velkendt, at diabetespatienter har forhøjet risiko for paradentose, og nyere undersøgelser viser, at paradentose også kan forværre diabetes. Endvidere er paradentose en risikofaktor for uopdaget diabetes.
Der er altså al mulig grund til at blive undersøgt for paradentose på tandklinikken i Polen.
Hvordan behandles parodontose hos tandlægen i udlandet?
For at tandsygdommen kan stoppes, skal parodontose behandles hos tandlægen i Polen. Det sker ved hjælp af parodontosebehandling, hvor tandsten og bakterier fjernes fra tandkødslommen og tænderne. Rodoverfladerne bliver samtidig afglattede. Det kan være nødvendigt med en lokalbedøvelse, hvis dit tandkød og rodoverfladerne er ømme. Efter endt behandling er det vigtigt, at du sørger for at have en god mundhygiejne, så tandsygdommen ikke udvikler sig videre.
Nogle gange er det nødvendigt med en mindre operation i tilfælde af meget dybe tandkødslommer. Dette kan med fordel gøres på tandklinikken i Szczecin da det koster langt mindre end i Danmark.
Hvis man mister tænderne p.g.a. parodontose, kan de erstattes ved hjælp af helproteser. En anden og bedre løsning kan være en Klikprotese på 2 eller flere implantater, eller en fast tandbro med 6 eller flere implantater (hele over eller undermund)
Hvordan kan jeg forebygge parodontose?
Parodontose er en kronisk lidelse, derfor vil der altid være mulighed for, at sygdommen vender tilbage. Dette sker især ved dårlig mundhygiejne.
For at forhindre parodontose bør du:
Sørge for en ordentlig mundhygiejne ved at børste tænder og rengøre tandmellemrummene med tandtråd, tandstikkere.
Gå til almindelig forebyggende undersøgelse hos tandlægen i Polen. Så kan man følge med i parodontoseudviklingen, typisk ved at tage ekstra røntgenbilleder og måle tandkødslommernes dybde.
Undgå rygning.
Hvis ikke du sørger for at opretholde en god mundhygiejne, vil parodontosebehandlingen derfor kun fungere som et indgreb, der sænker farten på sygdommens udvikling – ikke stoppe den. Det anbefales derfor, at du passer på dine tænder og følger retningslinjerne, din tandlæge i Polen giver dig.
Hvilken indflydelse har rygning på paradentose?
Utallige undersøgelser har dokumenteret sammenhængen mellem rygning og udviklingen af paradentose. Således er det påvist:
- at rygere oftere udvikler paradentose.
- at rygere udvikler en alvorligere grad af paradentose.
- at effekten af paradentosebehandling er mindre hos rygere, end hos ikke-rygere (mest pga. dårligere healing).
Derfor bør et rygestop altid være en vigtig overvejelse i forbindelse med paradentosebehandling.
Vælger du at få lavet f.eks. paradontosebehandling eller billige tandimplantater i udlandet så vil du typisk spare mindst 50%. Ring i dag om billig tandbehandling i udlandet, og tandlægerejser til Polen og Stettin.